Forløbet er foregået i 3bi219 (3g Bi/2 på lectio) på Hasseris Gymnasium, hvor det deltagende fag har været biologi. Yderligere har der også, i forbindelse med opstart af SRP, været en idegenereringsworkshop og endelig en workshop med fremtidens by.

Der arbejdes ud fra fonden for entreprenørskabs forståelse for entreprenørskab som værende bestående af følgende fire dimensioner:

• Handling.

• Kreativitet.

• Omverdensrelation.

• Personlig indstilling.

Det er forsøgt at indlejre det entreprenante i den almindelige undervisning, og således forløber indsatsen over længere tid og flere steder i undervisning. Følgende gennemgås elevernes aktiviteter kort med anvendelse af fonden for entreprenørskabs fire dimensioner. Da det ved nogle aktiviteter kan være svært ikke at berøre mange/alle af dimensionerne, angives der ved hver aktivitet de 1-2 dimensioner, der har være det primære fokus. Aktiviteterne gennemgås her for skoleåret 2019-2020.

​

Projektopstart

Opstart af projekt og konstruktion af prototype af nitrogenkredsløbet.
 

Eleverne introduceres her til EU projektet og der udfyldes nødvendigt papirarbejde.

Efterfølgende arbejder elever med prototyping, hvor der konstrueres prototyper af nitrogenkredsløbet.

Formålet er at give eleverne en dybere viden om hvordan nitrogen optages i fødekæder, samt hvorledes det cirkulere mellem organisk og uorganisk form.

Dette opnås ved at eleverne designer en kredsløbsmodel med elementer fra økosystemer. Det er et krav at designet skal vise faglig forståelse af kvælstofkredsløbet.

Den indlægges et benspænd, idet det er et krav at modellen skal adskille sig fra, samt supplere, den allerede kendte model fra bogen.

Dette munder ud i et produkt, prototypen af modellen, som efterfølgende fremlægges for andre elever på tilsvarende fagligt niveau.

Elevernes produkter vurderes af både målgruppen, andre elever, og læreren ud fra følgende kriterier:

• Har eleverne formået at vise korrekte sammenhænge i naturen?

• Demonstrere modellen at nitrogen cirkulerer mellem uorganisk og organisk form?

• Er modellen overskuelig og umiddelbart tilgængelig for målgruppen?

• Er formidlingen af modellen indhold fagligt korrekt og i et klart sprog.

I aktiviteten var et af formålene, i forhold til projektet, at gøre eleverne bekendt med begrebet ”prototype” og overvejelser omkring hvad man kan med en sådan. Der har været fokus på dimensionen ”kreativitet”, idet eleverne selv skulle designe deres prototyper, der yderligere er blevet udfordret af det indlagte benspænd.

​

Bæredygtighed og biodiversitet på Hasseris Gymnasium

Denne del af forløbet blev påbegyndt ved at eleverne besøgte bæredygtighedsfestivallen i Aalborg kommune. Formålet her er at møde eksterne aktører, hvor bæredygtighed er en integreret del af drift og ideudvikling, fx firmaer, kommunens tekniske forvaltning, universitetet.

Her deltog eleverne i ”Civil city challenge”, hvor formålet var opbygning af en by.

Fokus for denne del af aktiviteten har dermed være elevernes omverdensforståelse, idet der opnås en større forståelse for hvad man kan med bæredygtighed, hvilke jobs der centreret omkring det og hvordan det udvikler sig i øjeblikket.

Efterfølgende skulle eleverne anvende deres faglige viden, samt den inspiration de fik på bæredygtighedsfestivallen, til at udvikle ideforslag til udviklingen af bæredygtigheden og biodiversiteten på Hasseris Gymnasium.

Dette forløb ved at eleverne lavede idegenerering i forhold til lokaliteter/områder på gymnasiet, der kunne forbedret. Efterfølgende blev eleverne opdelt i grupper og hver gruppe valgte en af ideerne, som de ville arbejde videre med. Produktkravet var udarbejdelse af posters og rapport, der i billede og tekst forklarer gevinsten ved en mulig ændring samt de konkrete anlægs- og driftsændringer, der kræves.

Endelig præsenterede eleverne deres produkter for et dommerpanel bestående af skolens ledelse og pedeller. Efterfølgende blev der kåret et bedste projekt/forslag.

Den sidste del af forløbet har dermed fokuseret på handling og kreativitet. Handling gennem elevernes arbejde med at komme med forslag til ændring af eget nærmiljø, der forhåbentlig er med til at give eleverne en tro på at de kan få noget til at ske. Kreativiteten er i spil igennem idegenereringen samt i udfærdigelsen af produkterne.

​

Fremtidens By

Den 28/11-2019 deltog holdet i en workshop hos CFU på Mülius Erichsens vej. Detaljerne for dette er næsten en kopi af det der findes under ”CASEFORLØB” -> ”Fremtidens by”. Det er indsat her for overskuelighedens skyld, så undervisningsbeskrivelsen er nem at læse uden spring mellem forskellige dokumenter.

Formålet var at gøre eleverne bekendt med nogle af de muligheder IT skaber for byudvikling og automatisering i dag og i fremtiden. Fokus var på at udvikle to kompetencer hos eleverne, ”omverdensforståelse” og ”handling”.

Omverdensforståelsen blev bearbejdet idet aktivitetens fokus var at synliggøre nogle af de muligheder der er ifht. anvendelsen af IT og byudvikling i dag og i fremtiden. Dette kan være med til at sætte et nyt perspektiv på elevernes karrierevalg.

Handlingen kom i spil, idet eleverne selv fik lov til programmere selvkørende robotter (ozobots) og arbejde med ultra:bit. De fik forelagt en række opgaver de skulle løse i grupper, alt fra ta få robotten til at stoppe ved den lokale skole til at undgå den kører ud af byen. Gruppen blev dermed samskabende i opgaven og selvom aktiviteten var kort, fik eleverne stadig øvelse i planlægning og udførsel af projekter i grupper.

Aktiviteten havde en varighed på tre klokketimer og var ikke bundet op på nogle specifikke fag.

​

SRP idegenerering

Den 26/11-2019 deltog 3g eleverne fra holdet i en SRP idegenereringsworkshop. Detaljerne for dette er næsten en kopi af det der findes under ”HACKATHONS” -> ”SRP idegenerering 2019”. Det er indsat her for overskuelighedens skyld, så undervisningsbeskrivelsen er nem at læse og uden spring mellem forskellige dokumenter.

3g eleverne fra holdet deltog i en workshop med fokus på idegenerering og idekvalificering, i forbindelse med information om elevernes SRP. I den nye reform (17) skal eleverne selv komme med et udkast til deres problemformulering. I denne forbindelse skal eleverne dermed både afklare hvilke fag de vil skrive i og hvad de vil skrive om. Der er endvidere mulighed for at opgaven kan omfatte arbejdet med innovation og innovative løsningsforslag. Formålet med denne workshop var at lære eleverne hvorledes man kan idegenere med specifikke værktøjer/øvelser samt klæde eleverne på til deres valg af fag/sag i januar.

En af udfordringerne i en SRP, er at det kan være svært for eleverne at finde emner/områder det er relevant at arbejde med. Både fordi der ønskes en tværfaglig tilgang, men også fordi der ønskes noget nyt fagligt materiale. Dette kan være vanskeligt for eleven, for hvordan skulle denne vide, at der kan laves en opgave i cubakrisen og spilteori, når eleven ikke har haft om cubakrisen i historie og ikke har arbejdet med spilteori i matematik? Formålet med workshoppen var derfor at hjælpe eleverne, med at få ideer til hvad man kunne arbejde med. Dette blev gjort med KIE lignende øvelser samt med et fokus på samskabelse, så de gode ideer kunne bredes ud til en større elevgruppe.

Den første del af workshoppen omhandlede idegenerering med KIE lignende øvelser. Det handlede om at få mange ideer, så eleverne ikke stoppede efter den første ide de fik, for det er jo ikke sikkert det var den bedste ide. I starten af aktiviteten var fokus dermed på den kreative dimension, hvor eleverne skulle lade deres kreativitet være uhæmmet af fag, realiserbarhed etc. Dette afrundedes med opbygningen af en idevæg, eleverne kunne vælge fra.

Herefter skulle eleverne vælge én ide og arbejde med at kvalificere denne gennem en række øvelser. Denne del bygger blandt andet på elevernes omverdensrelation, idet dette indebærer valg af fag, metoder og fokus for arbejdet med deres ide. Denne aktivitet var delt i to, hvor der i midten blev pitchet for andre elever.

Endelig, for at afklare om elevernes ideer var praktisk mulige fagligt, var der efterfølgende mulighed for at eleverne kunne pitche deres ide for relevante undervisere. Både for at hjælpe eleverne med at udvikle og kvalificere det problem de arbejder med, og i nogle tilfælde for at afvikle elevernes ideer, hvis disse ikke er mulige at gennemføre i en SRP.

​

Genetikspil

Formålet med aktiviteten var at anvende viden kreativt til at udforme et pædagogisk produkt med underholdningsværdi. Her er det valgt, at eleverne skal konstruere og producere et genetikspil. Ligeledes er modtageren valgt, idet de skal være en klasse der undervises på et niveau lavere (C-niveau), da dette vil være styrende for spillets indhold.

Indledningsvist afholdes en fælles idegenerering på de bedste og de værste elementer ved spil. Efterfølgende opdeles eleverne i grupper, der udarbejder ide til et spil. Her har fokus dermed været på elevernes kreativitet og erhvervelse af værktøjer og strategier til idegenerering.

Den kreative fase rundes af med pitch af ide til holdets underviser, hvorefter eleverne bevæges over i en mere innovativ fase med design og konstruktion af en prototype af spillet.

Det var tanken at produktet efterfølgende skulle vurderes af en klasse på et lavere biologiniveau, dette blev desværre ikke afviklet på grund af hjemsendelse af elever under Corona-krisen.

Undervejs i aktiviteten er KIE modellen og den dobbelte diamant anvendt.

​

Surdejs projekt

Denne aktivitet handler om bagning af surdejsbrød. Bemærk at aktiviteten har været udfordret af corona-krisen og dette har derfor påvirket forløbet, pga hurtige omlægninger og afvikling som virtuel undervisning.

Målet med aktiviteten er, at eleverne skal lave et selvvalgt skriftligt produkt, der skal være i stil med en blog. Denne blog skal omhandle om surdej og bagning af surdejsbrød.  Her skulle de argumentere, herunder også fagligt, for hvorfor netop deres opskrift giver et særligt velsmagende og sundt brød.

Der var i øvelsen lagt op til, at eleverne selv skulle eksperimentere med opskriften. Handling og kreativitet var dermed en væsentlig del af øvelsen, idet eleverne selv skulle være kreative med indholdet i brødet, samt udføre selve bagningen og afprøvningen derhjemme.