Forløbet i 3d på Hasseris Gymnasium består af tre aktiviteter, et forløb om ”teknologiforståelse”, hvor de deltagende fag har været dansk og engelsk, en idegenereringsworkshop i forbindelse med offentliggørelsen af AT og en workshop med Novel Engineering.

Der arbejdes ud fra fonden for entreprenørskabs forståelse for entreprenørskab som værende bestående af følgende fire dimensioner:

• Handling.

• Kreativitet.

• Omverdensrelation.

• Personlig indstilling.

Det er forsøgt at indlejre det entreprenante i den almindelige undervisning, og således forløber indsatsen over længere tid og flere steder i undervisning. Følgende gennemgås elevernes aktiviteter kort med anvendelse af fonden for entreprenørskabs fire dimensioner. Da det ved nogle aktiviteter kan være svært ikke at berøre mange/alle af dimensionerne, angives der ved hver aktivitet de et-to dimensioner, der har være det primære fokus. Aktiviteterne gennemgås ikke i kronologisk rækkefølge, da aktivitet 2 og 3 afvikles, imens aktivitet 1 var i gang i klassen.

Aktivitet 1: Forløb om teknologiforståelse

Teknologiforståelse

I perioden fra november til februar har eleverne arbejdet med teknologiforståelse og teknologiforskrækkelse. Målet med undervisningen har været at udvikle elevernes omverdensforståelse. Omverdensforståelsen kom i spil i en historisk kontekst, hvor der blev arbejdet med teknologibegejstring, teknologiforskrækkelse og konsekvenser af teknologi. Dette skulle eleverne herefter kunne perspektivere til en moderne kontekst, så de fik en bedre omverdensforståelse i forhold til muligheder og begrænsninger for teknologien i dag.

Undervisning i begge fag i litteratur fra mellemkrigstiden med fokus på

• Konsekvenser af teknologien (1. verdenskrig)

• Teknologibegejstring

• Teknologiforskrækkelse

Bearbejdet pensum:

DANSK:

Teknologibegejstring eller forskrækkelse?

Eleverne ser på, hvordan teknologibegejstringen afspejles i litteraturen i begyndelsen af 1900-tallet, og hvordan 1. Verdenskrig ændrer synet på dette:

• Litteraturens veje om 1. Verdenskrig og Ekspressionismen

• Marinetti – Det futuristiske manifest

• Emil Bønnelycke – Århundredet 1909

• Tom Kristensen ”Angst”, 1930

• Øjnevidneberetning fra Titanic, 1912

Herefter perspektiverer vi til nutiden og diskuterer de negative og positive sider af den moderne teknologi.

• Artikel om teknologijunkie

• Krigen i Cyberspace DR1 – Dokumentar om kunstig intelligens

• Reklamer om teknologi (inspiration til innovation om teknologibegejstring)

• Call-me reklame, So-me-kampagne - ”Du skal ikke fucke med grundvandet”

ENGELSK:

Baggrund om perioden:

• Jørgen Riber Christinsen: "The Roaring Twenties"

• Jørgen Riber Christinsen: "The Lost Generation" (1991).

• Film: "Midnight in Paris", Woody Allen.

• Ernest Hemingway: "Hills Like White Elephants"

• Ernest Hemingway: "Soldier's Home"

• Ernest Hemingway: "Une Generation Perdue"

• Film: The Great Gastby, Baz Luhrmann 2013.

Besøg på UCN

Tirsdag den Besøg på UCN tirsdag den 5. marts 8:45-12:00. Målet er fokus på nye teknologiske muligheder.

Eleverne skal præsenteres for forskellige teknologier med tilknytning til eksempelvis 3D-visualiering (VR), droneflyvning, hacking og måling af hjernebølger.

Eleverne tager undervejs noter på deres telefoner og forsøger at koble det, de ser, med det, vi har arbejdet med i undervisningen.

I forlængelse heraf: I undervisningen er der en kobling mellem den teknologi-oplevelse, vi så i litteraturen og teknologien + oplevelsen af den i dag.

Fokus i denne del af forløbet har været på at forstå de muligheder der er i verden, omverdensforståelse, og begynde at overveje hvad man kan gøre med dem, kreativitet.

Produkt - Afslutning på forløbet:

I marts måned har eleverne arbejdet med innovative/entreprenante produkter. Produkterne skal tage afsæt i undervisningen i dansk og engelsk + besøget på UCN. I denne forbindelse er eleverne blevet præsenteret for fonden for entreprenørskabs dimensioner for entreprenørskab:

Personlig indstilling: Villighed til at ændre noget.

Omverdensrelation: Hvordan er omverdenen en del af denne idé?

Kreativitet: Hvor kreative skal I være? Hvad er for lidt/ for meget?

Handlingskompetence: Hvad skal udarbejdes? Hvad kræves af jer?

Arbejdet med produktet afsluttedes med en produktpræsentation på klassen.

Fokus i denne del af aktiviteten har været kreativitet og handlingskompetencer. Kreativiteten er kommet i spil i forbindelse med udviklingen af produktet, handlingskompetencerne i forbindelse med udførslen af arbejdet med produktet.

Evaluering af forløb om teknologiforståelse

Eleverne gik med stor begejstring til emnet, både i forbindelse med tekstlæsning og idégenerering. Flere af eleverne havde klima på deres dagsorden, da de skulle fremstille produkter og udviklede fx idéer til spil (på telefonen), som kunne bidrage til større motivation omkring oprydning i naturen. Her var de inspireret af Pokemon Go. Andre udviklede idéer, som havde til hensigt at hjælpe fx ældre med at modtage medicin. Flere var fascinerede af mulighederne i forbindelse med droner.

I forbindelse med handlingskompetence oplevede flere elever, at det ville være vanskeligt at få deres idé ført ud i livet, da der var en økonomisk barriere. Her kunne vi fremover evt. have større fokus på, hvordan man fx søger fonde og lignende.

Aktivitet 2: AT workshop

Klassen deltog i en workshop med fokus på idegenerering og idekvalificering, der lå i forbindelse med offentliggørelsen af årets AT-eksamens emne. Workshoppen startede om morgenen mandag den 28/1 og sluttede til frokost tirsdag den 29/1. Til AT-eksamen er det muligt for eleven at vælge at lave en innovativ opgave og for at afmystificere denne del af opgaven fik vi besøg af Frida Tarp fra Buisness Aalborg og Lene Lund for fonden for entreprenørskab. Frida Tarp gav eleverne en vinkel på socialt entreprenørskab, og Lene Lund præsenterede fondens arbejde. Efterfølgende arbejdede eleverne i den kreative dimension, hvor der var en session med idegenerering i samme stil som KIE-modellen. 

Elevernes ideer byggede blandt andet på deres omverdensrelation, men for at afklare om elevernes ideer var praktisk mulige, blev der arrangeret workshops. Her kunne eleverne ”shoppe” rundt blandt faglige eksperter på skolen og få råd og vink til arbejdet med deres ide.

Elevernes ideer blev efterfølgende afklaret sammen med faglige vejledere og endelig fortsatte ideudviklingen i en form som i KIE-modellen. Den følgende dag præsenterede Karin Skals eleverne for begrebet ”pitch,” og eleverne lavede ”pitches” af deres ideer. Disse pitches skulle senere vises for andre elever på skolen. Endelig sluttede workshoppen af med fokus på handling, da eleverne arbejdede med planlægning af de videre arbejde med eksamensopgaven og klargjorde deres ide til det første vejledningsmøde.

Aktivitet 3: Novel Engineering

Den 26. februar var eleverne fra klassen på besøg hos CFU på Mylius Erichsens vej, for at prøve kræfter med konceptet ”novel engineering”. Ideen var her at forsøge at arbejde innovativt og kreativt med tekstanalyse. Til dette blev der udvalgt tekster fra oldtidskundskab, Odysseens 9. sang, som blev læst højt for eleverne. Herefter skulle eleverne forholde sig til, problemstillinger forskellige steder i teksten, og hvordan de kunne løses. Her blev de taget igennem flere faser, hvor der først var fokus på faserne idegenerering og ideudvælgelse. Da eleverne havde fået valgt en ide, blev der efterfølgende arbejdet med konceptudvikling, hvor de blandt andet skulle designe en prototype af deres løsning. Endelig afsluttedes seancen med produktpræsentation i matrixgrupper, hvor der var fokus på at koble deres designede prototype på det klassiske helteideal, eleverne allerede kendte fra oldtidskundskab. De dimensioner der primært blev arbejdet med, i denne aktivitet, var kreativitet og personlig indstilling. Kreativiteten var helt central, idet den havde en nøglerolle både i forhold til opstillingen af mulige problemer, men også i forbindelse med design af prototyperne. Den personlige indstilling endte også med at blive en central dimension, idet arbejdet forløber mere legende og ustruktureret end den almindelige undervisning. Dermed skulle eleverne ”turde” investere energi i projekt, inden de ville få et udbytte ud af det til slut.